SPONSORERET
Det kan være fristende at begynde med teknologien. Hvor stort skal batteriet være? Hvor mange kilowatt-timer skal det kunne lagre? Og hvor hurtigt kan investeringen betale sig tilbage?
For en virksomhed er der imidlertid et mere grundlæggende spørgsmål, der bør komme først: Hvilket problem skal batteriet løse?
Svaret er afgørende, fordi et stationært batterisystem kan bruges til vidt forskellige formål. Det kan eksempelvis handle om at håndtere spidsbelastninger, skabe større robusthed omkring kritiske funktioner eller udnytte elektricitet på andre tidspunkter end dem, hvor den blev produceret eller købt.
Før opgaven er defineret, er det svært at afgøre, hvilken løsning der giver forretningsmæssig mening.
Den gode business case begynder med virksomhedens drift
To virksomheder med omtrent samme årlige elforbrug kan have vidt forskellige behov. En produktionsvirksomhed kan opleve korte perioder med meget høj belastning, mens en anden virksomhed har et mere jævnt forbrug, men er særligt sårbar over for strømafbrydelser.
Derfor bør batterilagring for virksomheder vurderes med udgangspunkt i den konkrete drift. HyBESS beskriver blandt andet peak shaving, backup, energiarbitrage og lagring af vedvarende energi som forskellige forretningsmuligheder med BESS.
De løser ikke det samme problem.
Ved peak shaving er fokus eksempelvis på at håndtere belastningstoppe. Ved backup kan værdien i højere grad ligge i at holde udvalgte kritiske funktioner kørende. Har virksomheden egen sol- eller vindproduktion, kan muligheden for at gemme elektricitet til senere brug være relevant.
Dermed findes værdien af batteriet ikke nødvendigvis ét bestemt sted på elregningen.
Sæt kroner på det problem, der skal løses
Når anvendelsen er valgt, bliver næste opgave at undersøge økonomien. Her bør virksomheden undgå at bygge business casen på generelle forventninger om, at et batteri automatisk giver en bestemt besparelse eller tilbagebetalingstid.
Hvis formålet eksempelvis er backup, kan et relevant spørgsmål være, hvad en times driftsstop faktisk koster. Det kan omfatte tabt produktion, medarbejdere uden arbejdsopgaver eller andre konsekvenser, der er specifikke for virksomheden.
Handler projektet om spidsbelastninger, er andre data relevante. Her bør man kende belastningens størrelse, varighed og hyppighed.
Et beslutningsgrundlag kan blandt andet omfatte:
- virksomhedens belastningsprofil
- eksisterende og kommende elforbrug
- omkostninger ved eventuelle driftsstop
- egen produktion fra sol eller vind
- investerings- og driftsomkostninger
- forventninger til, hvordan batteriet konkret skal anvendes.
Jo bedre de faktiske data er, desto mindre behøver investeringsbeslutningen at bero på antagelser.
Ét batteri kan have flere roller – men kapaciteten er ikke ubegrænset
En interessant egenskab ved et BESS er, at det potentielt kan anvendes til flere formål. Det kan derfor være oplagt at undersøge, om en investering kan skabe værdi på mere end én måde.
Men regnestykket kræver omtanke.
Den samme batterikapacitet kan ikke uden videre disponeres fuldt ud til flere opgaver samtidig. Hvis virksomheden eksempelvis ønsker at reservere energi til backup, kan det påvirke, hvor meget kapacitet der på et givent tidspunkt er til rådighed til andre formål. Deltagelse på energimarkederne vil tilsvarende være underlagt tekniske krav og aktuelle markedsvilkår.
Det er derfor mere nyttigt at prioritere anvendelserne end at lægge alle potentielle indtægter og besparelser sammen i ét optimistisk regneark.
For nogle virksomheder vil det stærkeste argument være økonomisk. For andre kan forsyningssikkerhed, elektrificering eller bedre udnyttelse af egen energiproduktion veje tungere. Først når den prioritering er på plads, giver det mening at diskutere batteriets størrelse, styring og pris. På den måde bliver teknologien et svar på en reel forretningsopgave – og ikke en investering, virksomheden bagefter skal forsøge at finde et problem til.
